Annonce

Annonce

Johannes Cullberg i butikken

Johannes Cullberg, grundlæggeren af det økologiske supermarked Paradiset i Stockholm, bandlyser brasilianske fødevarer, efter at landets præsident Jair Bolsonaro og landbrugsminister Tereza Cristina har tilladt brugen af yderligere 169 bekæmpelsesmidler i den brasilianske fødevareproduktion. Arkivfoto: Jakob Brandt

Svensk øko-købmand boykotter varer fra Brasilien

Paradisets beslutning om at sortliste fødevarer fra Brasilien skaber vrede hos de brasilianske myndigheder, som har åbnet en ladeport for pesticider i brasiliansk landbrug.

Ifølge det svenske fagblad Fri Köpenskap har der nærmest været tale om et frontalangreb, da Paradis-stifter Johannes Cullberg i en stribe udtalelser de seneste dage har proklameret, at det er slut med at købe fødevarer fra Brasilien.

Johannes Cullberg er fortørnet over, at den brasilianske præsident Jair Bolsonaro siden sin tiltrædelse i januar i år har valgt at tillade 169 nye pesticider. Ifølge The Guardian bringer det antallet af nye godkendte pesticider op på 1.270 siden september 2016 og er en fordobling i forhold til de foregående fire år. 193 af midlerne indeholder aktivstoffer, som er forbudt i EU.

"Bolsonaro får Trump til at ligne 'en blød is', og jeg har heller ikke meget tilovers for den mand. Vi kan ikke stemme i Brasilien, men vi kan sikre, at vores stemme bliver hørt ved at hjælpe andre med at stemme med bestikket. Det her er virkelig ikke noget, som vi kan støtte hos Paradiset," siger Johannes Cullberg til Fri Köpenskap.

Det er lidt komisk, at de vil fremhæve, at de faktisk bare er femte dårligst i verden, når det gælder bekæmpelsesmidler. For mig er det yderligere et argument for at tage boykotten til næste niveau.

— Johannes Cullberg, Paradiset

Bredsiden fra den prisbelønnede svenske øko-kæde er blevet gengivet så mange gange via sociale medier i både Sverige og Brasilien, at den brasilianske Ambassade i Sverige har reageret på kritikken.

Et komisk svar

I et åbent brev beskriver ambassaden Brasilien som en supernation, når det gælder landbrug, og fremhæver, at internationale studier viser, at landet kun indtager en position blandt de fem-7 syvnationer, som bruger flest kemiske bekæmpelsesmidler.

”Det er lidt komisk, at de vil fremhæve, at de faktisk bare er femte dårligst i verden, når det gælder bekæmpelsesmidler. For mig er det yderligere et argument for at tage boykotten til næste niveau,” siger Johannes Cullberg til Fri Köpenskap.

Han trækker tråde til boykotten af sydafrikanske varer, som i sin tid var en medvirkende årsag til apartheidstyrets fald, og han opfordrer andre kæder til at følge trop.

Ingen følger trop

Hverken i Sverige eller herhjemme har dagligvarekæder luftet tilsvarende initiativer over for brasilianske fødevarer. Thomas Roland, CSR-chef hos Coop, oplyser, at Coop ikke har planer om at droppe langvarige samarbejder med gode brasilianske leverandører af kaffe, juice og frugter, fordi landet p.t. har en præsident, som ser ud til at have meget tætte forbindelser til den agrokemiske industri.

"Det betyder jo ikke, at vores leverandører begynder at agere anderledes i deres produktion," siger Thomas Roland, som mener, at det er nemt for Paradiset at hæve den etiske fane, da den lille kæde næppe har den store samhandel med Brasilien.

Flere artikler fra samme sektion

Du kan stadig nå at deltage i konkurrencen om Kantineprisen 2024

Kun kantinekøkkener med en økologiprocent på mindst 60 pct. kan deltage i dysten om Kantineprisen 2024, som finder en vinder på havnen i Gudhjem.

18-04-2024 2 minutter Events,   Professionelle køkkener,   Foodservice

Madland Festival kalder til samling, samtaler, hyldest og fejring

Det madpolitiske samlingspunkt og fællesskab Madland inviterer for femte år i træk til Madland Festival under sloganet: ”Gentænk madsystemet”.

17-04-2024 2 minutter Events

Økologisk Landsforening kæmper for, at æg ikke længere skal stå på køl - Danske Æg kæmper imod

Økologisk Landsforening ønsker et opgør med kravet om, at æg skal på køl, men hos Danske Æg vil man fastholde det.

15-04-2024 8 minutter Æg og fjerkræ,   Forbrug,   Detailhandel